Kongebåden

Når man bliver medlem af Sct.  Georgs Gilderne, siger man blandt andet ja til ”at gøre livet gladere og lysere for andre”.
I Sct. Georgs Gilderne i Kolding tror vi på, at vi gør livet gladere og lysere for Kolding ved at sætte Kongebåden i vandet hvert år.

Ved en kongelige forordning i 1802 blev det pålagt mølleren på Slotsmøllen at udlåne sin båd til medlemmer af kongefamilien, som måtte have lyst til en lille rotur på Slotssøen.

I år 2000 overtog Sct. Georgs Gilderne i Kolding denne forpligtigelse. I maj måned hvert år sættes båden i vandet, og hver oktober måned kommer den på land igen. I de følgende måneder bliver den renset, slebet og malet, så den er ”kongeklar”, hvis de kongelige skulle komme forbi.

Det er sket to gange. I september 1982 blev der roet en tur med H K H Prins Henrik ombord. September 2002 tog sønnen H K H Prins Joachim også en tur i båden.

Sct. Georgs Gilderne i Kolding hjælper ikke bare de kongelige, vi hjælper der, hvor der er hjælp behov. To gange om året uddeler vi donationer til foreninger og privatpersoner, som har søgt om en støttende hånd.  For at skaffe penge til disse godgørende formål deltager vi i løsning af humanitære og samfundsmæssige opgaver.

Det giver mening.

Forfatter: Kjeld Søndergård. maj 2025

Hvis du er interesseret i yderligere information: send mail til: kansler-Frank@medeo.dk