3. Gildes kanotur
Peter Møller-Hansen som var med til at starte 3. Gildes kanolaug fortæller:
I mere end tyve år har gildebrødre fra 3. Sct. Georgs Gilde i Kolding hvert år været på kanotur. Ture som har skabt sammenhold og givet en stor del af 3. Kolding uforglemmelige minder og sjove oplevelser. I 1983 fik Peter Møller-Hansen og Jørn Kristensen ideen til at lave en kanotur for 3. Sct. Georgs Gilde istil med de traditionelle kanoture, som KFUM-spejderne i Bramdrupdam havde hvert år i pinsen.
Bent Hoberg og Egon Lundsgaard var straks med på ideen, og disse fire dannede en selvbestaltet ledelse, der arrangerede den første kanotur 12.-14. august 1983 på Skjern Å.
Turen havde 17 deltagere og blev en stor succes i kanoer og telte lejet hos Bramdrupdam-spejderne.
Man havde nu fået så meget blod på tanden, at 10 af de deltagende gildebrødre i foråret 1984 selv støbte kanoer, formene lånt af PMH og lokalerne af Kolding Kommune.
Atter i 1984 tog man af sted på kanotur denne gang 10.-12. august på Gudenåen. Atter var der 17 deltagere med, de fjorten var de samme, men heldigvis var der nye, der havde lyst til at være med. Også denne tur blev en succes. Begge år også takket være
solskin og lunt vejr.
De deltagene kanofans blev enige om at stifte et egentligt kanolaug for medlemmer af 3. Sct. Georgs Gilde i Kolding.
Den 27. marts 1985 blev der holdt stiftende laugsforsamling i gildehuset, hvor man fik vedtaget formålet med kanolauget: Kanolauget er stiftet for at give medlemmer af 3. Sct. Georgs Gilde i Kolding mulighed for at udbygge kammeratskabet gennem kanoture
Peter Møller-Hansen. Kanobygning 1984 95 og laugsaftener, hvor man primært satser på kontakt med naturen, afslapning og motion under hyggelige og primitive former, som i vor spejdertid. Vedtægterne blev ligeledes fastlagt og laugsbeviser blev udleveret. 29 var allerede medlemmer og i løbet af de næste 14 dage var man nået op på 33 medlemmer (66% af gildebrødrene i 3. Gilde).
Det tegnede til at kanoturene kunne blive en fast tradition.
Som sagt foregik kanoturene i 1983 på Skjern Å, og i 1984 på Gudenåen. I 1985 tog man atter på Skjern Å, men fra 1986 blev det en fast tradition at tage på Treenen, sydvest for Flensburg. Kanosejladsen her var ikke så anstrengende og man slap for problemer med grøde i åen, så man ikke skulle slæbe kanoer over land på lange strækninger som i Skjern Å.
Andre grunde var også medvirkende til det faste valg af Treenen, nemlig at forholdene på De Danske Spejderes Tydal Lejr var perfekte, her var teltpladser og hytter, så de ældre deltagere kunne sove på madrasser, og samtidig fik vi et opholdsrum til spisning og afslapning. Tydals placering gav os også muligheden for at kunne lade grej og telte blive på pladsen, da vi startede nord for lejren og kom tilbage om aftenen. Man slap altså for at fylde kanoerne med grej og telte, nu skulle der blot være frokost og drikkevarer ombord.
En anden væsentlig grund var, at første stop på turen til Treenen var i grænsekioskerne, så man kunne få købt drikkevarerne til turen til lave tyske priser. Også på hjemturen fik man provianteret til dethjemlige forbrug. Så var turen betalt.
Tonen på kanoturene og til laugsforsamlingerne er temmelig fri og rå. Intet er bedre end når man kan drille hinanden og få andre til at falde i. Det samme gør sig gældende på sejladserne, hvor der efterhånden er mange gildebrødre, der har været nede og se til fiskene og derfor er udnævnt til ”bade mestre”. Det har så lært de fleste at have tørt tøj med i lukkede beholdere eller poser, så man kunne få tørt på.
Sådanne vandgange bliver så diskuteret kraftigt under aftensmaden, der altid har været et af højdepunkterne på enhver kanotur. Vi er jo så heldige at have flere fremragende kokke blandt laugsmedlemmerne. Det har altid været kulinariske oplevelser på højt niveau.
96
Aftensmad og lejrbål har dog altid affødt et slemt ”natteroderi”, efter en veltillavet middag og dertil hørende indtagelse af skyllevæske, er kanoroerne ikke til at få til ro.
Vil man lære hinanden at kende i gildet, så er kanoturene en helt sikker måde, selv om tonen er grov og hård er det noget, der skaber kammeratskaber. Udenforstående tror vi er uvenner.
Når så mange har været med på kanoturene, har en af grundene også været, at deltagerpriserne har været holdt på et rimeligt niveau, så alle kunne være med. Dette takket være gode forbindelser til leverandører af godt kød m.v.
At så mange gildebrødre har egne kanoer og telte minimerer jo lejeomkostningerne til et minimum. I 1998 støbte så igen et holdgildebrødre egne kanoer, så der i dag ikke er problemer med at skaffe kanoer nok til turene.
At der så ydermere er lavet et par specialstativer til kanoerne, så der kan transporteres 6 kanoer på hver trailer, gør jo transporten billig. 3. Gildes Kanolaug kan vist godt betragtes som en succes og et aktiv for Gildet. Det efterlignes nu af andre gilder.
Vi har haft et utal af sjove oplevelser og fået et fantastisk kammeratskab ud af disse ture gennem mere end tyve år. Vil man læse om alle disse skøre gildebrødres meriter gennem årene, må man læse kanolaugets logbog, hvor der er ført protokol fra alle e kanoturene og alle laugsforsamlingerne.